Læs, hvordan I gennemfører testene, og hvordan du skal håndtere uforudsete hændelser på selve testdagen, eksempelvis hvis der opstår udfordringer med it-systemet. Vejledningen er henvendt til lærere, der skal gennemføre Folkeskolens Nationale Færdighedstest.
Log ind på www.fnft.dk for at gennemføre testen:
Eleverne skal logge ind med deres Unilogin eller lokale loginløsning, hvis skolen bruger det.
Lærere skal logge ind med MitID (erhverv eller privat) eller lokal loginløsning, hvis skolen bruger det.
Du skal give adgang til elever, før de kan starte. Her er tre skridt til opstart (efter login):
Du vælger den test, klassen skal afvikle samt den rigtige klasse. Det er muligt at afvikle test med flere klasser på én gang.
Eleverne vil se test i systemet, som de kan klikke sig ind på, når de er logget ind. Eleverne skal vælge den samme test, som du har valgt.
Først når eleverne har valgt testen, kan du give eleverne adgang. Du kan give adgang til alle elever, der er logget ind ved at klikke på den grønne knap "Giv adgang til alle”.
Testene i læsning består af to dele, der fokuserer på henholdsvis tekstforståelse og afkodning. Herunder kan du se, hvor lang tid der er afsat til elevernes gennemførelse af de to deltest på hvert klassetrin.
| Afkodning (deltest) | Tekstforståelse (deltest) | |
| 2. klasse | 4 min. | 25 min. |
| 3. klasse | 4 min. | 35 min. |
| 4. klasse | 4 min. |
40 min. |
| 6. klasse | 4 min. |
55 min. |
| 8. klasse | 4 min. |
55 min. |
I skal også forvente at bruge tid til opstart af testene, overgang mellem deltest og eventuelle tekniske udfordringer. Vi anbefaler derfor, at I afsætter to lektioner til gennemførelse af testene.
Deltesten i afkodning er kort, og er indrettet på en måde, så ikke alle elever forventes at nå at svare på alle opgaverne inden for tiden. Deltesten i afkodning kan ikke sættes på pause.
I 2., 3. og 4. klasse kommer eleverne automatisk videre til næste opgave, når de har svaret på en opgave. De kan ikke gå tilbage til tidligere opgaver.
I 6. og 8. klasse skal eleverne selv klikke på Næste for at gå videre til næste opgave. De kan ikke gå tilbage til tidligere opgaver, når de har klikket Næste.
Deltesten lukker af sig selv, når tiden er gået, eller når eleverne har svaret på alle opgaver.
Deltesten i tekstforståelse er indrettet, så de fleste elever har god tid til at svare på opgaverne. Testtiden er dermed længere, end de fleste elever forventes at bruge på besvarelse af opgaverne. Deltesten i tekstforståelse kan sættes på pause, hvis der er brug for det.
I deltesten i tekstforståelse skal eleverne selv klikke på Næste for at gå videre til næste opgave. De kan godt gå tilbage til tidligere opgaver, når de har klikket Næste.
Deltesten lukker af sig selv, når tiden er gået:
Herunder kan du se, hvor lang tid der er afsat til elevernes gennemførelse af testen på hvert klassetrin.
| Tal, regnestrategier og algebra | |
| 2. klasse | 30 min. |
| 4. klasse | 45 min. |
| 6. klasse | 45 min. |
| 7. klasse | 45 min. |
| 8. klasse | 60 min. |
I skal også forvente at bruge tid til opstart af testene, eventuelle tekniske udfordringer og lignende. Vi anbefaler derfor, at I afsætter to lektioner til gennemførelse af testene.
Testen i tal, regnestrategier og algebra er indrettet, så de fleste elever har god tid til at svare på opgaverne. Testtiden er dermed længere, end de fleste elever forventes at bruge på besvarelse af opgaverne. Testen kan sættes på pause, hvis der er brug for det.
I testen i tal, regnestrategier og algebra skal eleverne selv klikke på Næste for at gå videre til næste opgave. De kan godt gå tilbage til tidligere opgaver, når de har klikket Næste.
Testen lukker af sig selv, når tiden er gået:
Deltesten i afkodning varer fire minutter og kan ikke sættes på pause. Deltesten i tekstforståelse kan sættes på pause, hvis der er brug for det. Der kan også indlægges en pause mellem de to deltest.
Testen i tal, regnestrategier og algebra kan sættes på pause, hvis der er brug for det.
Find mere:
Alle test og deltest bør som udgangspunkt afvikles i ét sammenhængende forløb. Der kan opstå uforudsete situationer, som gør, at du er nødt til at afbryde testen for en elev eller for hele klassen. Det kan fx være et it-nedbrud.
Hvis deltesten i afkodning afbrydes, skal deltesten i afkodning startes forfra. Deltesten i afkodning kan ikke genoptages fra det sted, eleven var nået til.
Når I genstarter deltesten vil eleven eller klassen starte deltesten forfra fra den første opgave.
Der vil være fire minutter til at gennemføre deltesten, når den startes forfra.
Hvis deltesten i tekstforståelse afbrydes, skal I som udgangspunkt genoptage deltesten samme dag. Hvis det ikke er muligt at genoptage deltesten i tekstforståelse den samme dag, som afbrydelsen er sket, skal I genoptage deltesten på et nyt tidspunkt inden for testperioden.
Når I genoptager deltesten i tekstforståelse, vil eleven eller klassen komme tilbage til den opgave, som de var nået til inden afbrydelsen.
Eleven eller klassen skal have den tid, der var tilbage af testen ved afbrydelsen:
Hvis testen i tal, regnestrategier og algebra afbrydes, skal I som udgangspunkt genoptage testen samme dag. Hvis det ikke er muligt at genoptage testen den samme dag, som afbrydelsen er sket, skal I genoptage testen på et nyt tidspunkt inden for testperioden.
Når I genoptager testen, vil eleven eller klassen komme tilbage til den opgave, som de var nået til inden afbrydelsen.
Eleven eller klassen skal have den tid, der var tilbage af testen ved afbrydelsen:
I guiden kan du læse mere om, hvordan testsystemet virker.
Du finder den tekniske guide til testsystemet og kontaktoplysninger til teknisk support på viden.stil.dk: Folkeskolens Nationale Færdighedstest - Vejledninger til Folkeskolens Nationale Færdighedstest (Viden.stil.dk).
Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet