Tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser

Ministeriet yder tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser. Udgangspunktet for tilskud er den indberettede aktivitet på uddannelserne.

Reglerne for tilskudsudbetaling til institutionerne er fastlagt i institutionslovgivningen. Indberetning af aktivitet foretages enten elektronisk via system-til-system indberetninger eller som en skriftlig indberetning i de tilfælde, hvor der ikke er systemunderstøttelse.

Ministeriet har udarbejdet tilskudsinstruks, hvor der er fastsat vilkår for beregning og udbetaling af tilskud fra ministeriet. Find instruks, revisorerklæringer og øvrige relevante informationer om tilskud nedenfor.

Tilskudsinstruks PG

Ministeriets instruks gælder for udbetaling af tilskud til private institutioner for gymnasiale uddannelser. 

PG-instruks 2018.1 (pdf)

Bilag - enkeltfag (xls)

Til brug for indbetaling af for meget anvist tilskud skal skolerne indbetale beløbet til Børne- og Undervisningsministeriets bankkonto i Danske Bank.

Det for meget anviste tilskud indbetales på reg.nr. 0216 kontonr. 4069059473 med angivelse af skolens navn og skolekode.

Indberetningsfrister

Der er fire store indberetningsfrister om året:
  • 16. marts for perioden 16. december til 15. marts (1. kvartal)
  • 16. juni for perioden 16. marts til 15. juni (2. kvartal)
  • 16. september for perioden 16. juni til 15. september (3. kvartal)
  • 16. december for perioden 16. september til 15. december (4. kvartal).
Deltidsstudier på gymnasiel supplering (GS) indberettes på følgende datoer:
  • 5. april for perioden 1. januar til 31. marts (1. kvartal)
  • 5. juli for perioden 1. april til 30. juni (2. kvartal)
  • 5. oktober for perioden 1.juli til 30. september (3. kvartal)
  • 5. januar for perioden 1. oktober til 31. december (4. kvartal).

Ledelses- og revisorerklæringer

Tidligere ledelses- og revisorerklæringer

Anmeldelse om oprettelse af private institutioner for gymnasiale uddannelser

Private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser, der søger statstilskud i henhold til lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, skal sende et skema til anmeldelse om oprettelse til ministeriet. Fristen for anmeldelse om oprettelse af private institutioner for gymnasiale uddannelser er den 15. august forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud.

Samtidig med anmeldelsen indbetales 1. rate af depositum på kroner 20.000 til ministeriet.

Deposita indbetales på Reg.nr. 0216 - Konto nr. 4069226612 med angivelse af skolens navn.

Anmeldelsesskema (docx)

Oprettelsesskema (docx)

Ansøgning om godkendelse af en ny privat institution for gymnasiale uddannelser eller en ny afdeling heraf

NB! En ny privat institution for gymnasiale uddannelser eller en ny afdeling heraf skal udover at anmelde sig (som beskrevet ovenfor) også ansøge om godkendelse efter § 1 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Du kan læse mere om ansøgningen om godkendelse nedenfor.

Kontakt