PISA 2006

I 2006 fastholder de danske elever deres niveau i læsning og matematik fra PISA 2003. I naturfag og læsning placerer de sig på niveau med OECD-gennemsnittet, og i matematik præsterer de over OECD-gennemsnittet.

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-årige elevers kompetencer inden for matematik, naturfag og læsning. I PISA 2006 var naturfag i særligt fokus for første gang.

Hovedresultater fra PISA 2006

  • Siden 2003 har de danske elever fastholdt niveauet i både læsning og matematik, og de er steget i naturfag.
  • De danske elever ligger stadig over OECD-gennemsnittet i matematik, og omkring gennemsnittet i læsning og naturfag. Af de 57 lande og regioner, der deltog i PISA 2006, scorede 23 lande bedre i naturfag, 18 lande bedre i læsning og 14 lande bedre i matematik.
  • I en nordisk sammenligning præsterer de finske elever klart bedst inden for alle tre områder ud af de fem nordiske lande, mens de danske elever klarer sig næstbedst i matematik og tredjebedst i læsning. I naturfag ligger alle de nordiske lande tæt i niveau med undtagelse af Finland.
  • Der er en væsentlig kønsforskel i Danmark i PISA 2006. I naturfag og matematik præsterer drengene i gennemsnit højere end pigerne. Omvendt præsterer pigerne i gennemsnit højere end drengene i læsning. Tilsvarende kønsforskel ses i de andre nordiske lande og på tværs af OECD-landene.

Fakta om PISA 2006

  • I 2006 deltog 57 lande og regioner i PISA-undersøgelsen.
  • Fra Danmark deltog 4.532 elever fordelt på 211 uddannelsesinstitutioner.
  • I Danmark er PISA 2006 gennemført af et konsortium bestående af AKF og SFI (nu samlet i VIVE) samt Aarhus Universitet (DPU).
  • Naturfag var for første gang i særlig fokus i en PISA-undersøgelse i 2006, så resultaterne inden for naturfag er ikke direkte sammenlignelige med tidligere år.

Kontakt

  • Kontor for Viden og Puljer

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: + 45 23 66 79 54

     

    Telefontid:
    Tirsdag og torsdag klokken 9-12.