Pulje til initiativ om at få udsatte børn godt tilbage i skole i 2020 - Tilskud i forbindelse med COVID-19

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget indgået aftale om en række initiativer på Børne- og Undervisningsministeriets område, der skal hjælpe de sårbare og udsatte grupper bedst muligt gennem coronakrisen. Som en del af aftalen udmøntes en ansøgningspulje til kommuner, der går sammen med civilsamfundsaktører om at tilrettelægge indsatser, der medvirker til at lukke faglige huller hos udsatte elever. 

Ansøgningsfrist udløbet

Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 17. august 2020, og puljen kan derfor ikke længere søges.

Hvem kan søge?

Kommuner kan søge om midler fra puljen. Mindst to kommuner (hvoraf én skal være projektholder) og mindst én civilsamfundsaktør, som har erfaring med at arbejde med målgruppen, skal gå sammen om ansøgningen.

Formål

Puljens formål er at medvirke til at lukke udsatte elevers faglige huller som følge af nedlukningen af skoler gennem lokale indsatser.

Hvad kan der søges tilskud til?

Kommunerne kan søge om midler fra puljen til at tilrettelægge indsatser inden for følgende formål:

  • Kultur- og idrætsaktiviteter mv. Indsatser, der arbejder med at lukke faglige huller og elevernes sociale og personlige udvikling og trivsel gennem kultur- og idrætsaktiviteter som fx spejderlejr og idrætscamps.
  • Turboforløb, lektiecafe mv. Indsatser forankret på elevens skole med fokus på manglende faglig undervisning, fx turboforløb i bestemte fag og ekstra lektiecafeer.
  • Øvrige indsatser for at lukke faglige huller hos udsatte børn. Indsatser der arbejder med at lukke faglige huller ved at give eleverne et særligt forløb uden for hverdagens kontekst, hvor der både arbejdes med elevernes faglige udvikling og sociale trivsel.

Hvordan søges der om tilskud?

Læs ”Vejledning om ansøgningspulje til initiativ om at få udsatte børn godt tilbage i skole i 2020” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. Vejledningen findes under "Ansøgningsmateriale", hvor de skabeloner og skemaer, som skal anvendes, også kan findes.

Midler til fordeling

Der er i alt 59,2 millioner kroner til fordeling i puljen.

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er mandag den 17. august 2020 kl. 13.00.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål om selve ansøgningen eller administrationen af tilskuddet skal ske direkte til puljesekretariatet, puljefou@uvm.dk 

Kontakt

  • Puljesekretariatet

    Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Telefon: +45 33 92 65 14

     

    Telefontider:

    Mandag - torsdag kl. 10-15
    Fredag: Lukket

     

    Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.