Regeringen har med finanslovsaftalen for 2023 fastholdt puljen til løft af fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn. Puljen blev oprettet i forbindelse med Aftale mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om finansloven for 2022.
Tilsagn om tilskud gives til kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle.
Puljen udmøntes via en direkte statslig tildeling til en række kommuner i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 683 af 6. juni 2023 om pulje til løft af fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn.
Puljens formål er at løfte fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn gennem ansættelse af mere personale. Ved personale forstås pædagoger, særlige ressourcepædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Der tildeles tilskud til kommuner efter reglerne i bekendtgørelsen med henblik på at løfte skolefritidsordninger efter folkeskoleloven og lov om friskoler og private grundskoler m.v. og fritidshjem efter dagtilbudsloven samt klubtilbud og skolefritidsordninger for børn over 10 år efter dagtilbudsloven, folkeskoleloven, ungdomsskoleloven, serviceloven og folkeoplysningsloven.
Midler til fordeling udgør 130,2 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 (2023-niveau).
Tilsagn om tilskud gives til kommuner efter objektive kriterier.
Regnskabsskema: Regnskabsskemaet er sendt til tilskudsmodtagerne med bevillingsbrevet.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88
Kontakt Center for Folkeskole ved indholdsmæssige spørgsmål til puljen.