Midlerne til puljen er finansieret af Nordatlantpuljen, som har til formål at understøtte, at fællesskabet mellem Færøerne, Grønland og Danmark udvikles og styrkes med respekt for hvert lands selvstændige identitet, kultur og sprog.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 15. november 2024, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Offentlige og private aktører m.fl., fx professionshøjskoler, universiteter, forlag og NGO’er, der arbejder med og har indgående viden om formidling af Danmarks kolonihistorie, herunder i Grønland, til elever i grundskolen i Danmark, kan ansøge om midler fra puljen.
Kommuner og skoler kan ikke ansøge om tilskud fra puljen.
Puljens formål er at udbrede elevernes kendskab til Danmarks kolonihistorie, herunder i Grønland, samt at styrke elevernes historiske viden, kritiske tænkning og kendskab til kulturmøder.
Tilskud må anvendes til udarbejdelse af undervisningsmaterialer og tilhørende lærervejledninger samt udbredelses- og/eller vejledningsaktiviteter i tilknytning til disse til grundskolen, der kan understøtte undervisningen om Danmarks kolonihistorie, herunder i Grønland. Målgruppen for puljen er elever i danske grundskoler.
Læs ”Vejledning om pulje til udarbejdelse og udbredelse af undervisningsmaterialer om Danmarks kolonihistorie, herunder i Grønland” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt kriterier for prioritering af ansøgninger. Vejledningen findes under "Ansøgningsmateriale", hvor I også kan finde de skabeloner, som skal anvendes.
Der er i alt 3,88 millioner kroner til fordeling i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er fredag den 15. november 2024 kl. 13.00.
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88
Telefontid:
Tirsdag og torsdag kl. 9-12.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.