Børne- og Undervisningsministeriet har i forbindelse med et udviklings- og investeringsprogram (UIP) afsat midler til at gennemføre udviklingsprojekter på folkeskoleområdet, herunder et forsøg med mellemformer i folkeskolen.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 25. november 2021 og puljen kan derfor ikke længere søges
Kommuner, der har praktisk erfaring med mellemformer på en eller flere af kommunens skoler og er interesseret i videreudvikling/eller udbredelse af mellemformer til flere af kommunens skoler, kan ansøge om deltagelse i forsøget. En kommune, der ønsker at være en del af forsøget, skal søge om deltagelse med tre til fem skoler.
Formålet med forsøget med mellemformer i folkeskolen er at udvikle, afprøve og evaluere to former for organisering af mellemformer. Det er målet, at de to organiseringsformer kan øge den faglige progression, trivsel og læringsmotivation hos elever med særlige behov, fordi undervisningstilbuddet i højere grad imødekommer elevernes behov samtidig med, at eleverne blandt andet bevarer tilknytningen til klassefællesskabet i almenundervisningen.
Der ydes tilskud til skolernes deltagelse i forsøget efter en fastsat ramme.
Læs ”Vejledning om forsøg med mellemformer i folkeskolen” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ”Ansøgningsmateriale”, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 2,1 millioner kroner til fordeling i puljen.
Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 25. november 2021, kl. 13.00.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: Stuk.KVP@stukuvm.dk
Telefon: + 45 23 66 79 54
Telefontider:
Tirsdag - fredag kl. 9-11.30.