Puljen skal understøtte, den lille gruppe af børn og unge med enten alvorlig synsnedsættelse og blindhed eller varigt høretab med behov for punktskrift eller tegnsprog har adgang til den nødvendige specialpædagogiske indsats.
Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 16. november 2023, og puljen kan derfor ikke længere søges.
Puljen kan søges af aktører, som arbejder med at styrke vilkårene for børn og unge i én af målgrupperne og har specialiseret viden om og erfaring med enten børn og unge med varigt høretab eller med alvorlig synsnedsættelse og blindhed samt har faglig viden om målgruppens behov og erfaring med gennemførelse af undervisnings- og vejledningsindsatser, der kan fremme målgruppens lærings- og kommunikationsevner. Ansøgere kan f.eks. være landsdækkende vidensmiljøer, kommunikationscentre og VISO-leverandører.
Ansøger skal inddrage kommuner herunder pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) i forbindelse med afprøvning af aktiviteter, da ansøger skal have fokus på indsatsens udbredelse på nationalt plan.
Puljen har til formål at understøtte, at den lille gruppe af børn og unge med enten alvorlig synsnedsættelse og blindhed eller varigt høretab med behov for punktskrift eller tegnsprog har adgang til den nødvendige specialpædagogiske indsats efter folkeskolelovens (§ 3, 3a og § 4, § 20) , uanset hvor i landet barnet eller den unge bor eller opholder sig.
Tilskud fra puljen kan anvendes til udgifter forbundet med udvikling af den specialpædagogiske indsats til børn og unge med behov for punktskrift og tegnsprog. For eksempel løn til medarbejdere og udgifter til afholdelse af digitale og/eller fysiske arrangementer, der er nødvendige for projektets gennemførelse.
Læs Vejledning om pulje til specialpædagogiske indsatser og undervisning i punktskrift og tegnsprog til børn og unge 2023 for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under Ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.
Der er i alt 1,8 millioner kroner til fordeling.
Der er afsat 0,9 mio. kr. til ét projekt målrettet børn og unge med alvorlig synsnedsættelse og blindhed og 0,9 mio. kr. til ét projekt målrettet børn og unge med varigt høretab.
Der kan dermed maksimalt ansøges om 0,9 mio. kr. pr. projekt.
Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 16. november 2023, kl. 13.00.
Regnskabsskabelon: Ved aflæggelsen af regnskabet skal tilskudsmodtager benytte samme budget- og regnskabsskema, som blev anvendt ved udarbejdelsen af budgettet.
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 33 92 51 88
Telefontid:
Tirsdag og torsdag kl. 9-12.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.