Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en række initiativer på Børne- og Undervisningsministeriets område, der skal hjælpe udsatte og sårbare børn og unge i forbindelse med coronakrisen.
Tilskud gives til de foreninger og organisationer, som fremgår af udmøntningsaftalen (uvm.dk) fra maj 2020 og er gengivet i oversigt over tilskudsmodtagere nedenfor.
Situationen med COVID-19 indebærer ekstra udfordringer for socialt udsatte børn og voksne og mennesker med handicap. De kan have særligt svært ved at komme igennem den sociale isolation og en forandret hverdag.
Gennem aftalen er der blandt andet afsat midler til udvalgte frivillige foreninger og organisationer til støtte af udsatte børn og familier i dagtilbud og skole.
Midlerne skal anvendes til at styrke foreningernes og organisationernes opsøgende arbejde og indsatser med fokus på udsatte børn og unges læring og trivsel i dagtilbud, skole- og fritidsliv, herunder f.eks. til lektie- og læringsaktiviteter, fritidspas, sommercamps, familievenner mv. Tilskuddet skal anvendes inden for rammerne af de frivillige foreningers og organisationers nuværende formål.
Der er afsat i alt 10 millioner kroner til formålet.
Spørgsmål om administrationen af tilskuddet skal ske direkte til puljesekretariatet.
Titel: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
E-mail: puljefou@uvm.dk
Telefon: +45 33 92 65 14
Telefontider:
Mandag - torsdag kl. 10-15
Fredag: Lukket
Kontakt Puljesekretariatet ved administrative spørgsmål til puljen.