Færdighedstest i geografi

Færdighedstesten i geografi på 8. klassetrin består af to dele, der fokuserer på henholdsvis undersøgelse og modellering.

Undersøgelse som central færdighed

Formålet med at teste i undersøgelse i geografi er at give indsigt i elevers evne til at anvende og vælge naturfaglige undersøgelsesspørgsmål og metoder samt analysere og koble elementer fra en undersøgelse til geografi-fænomener. Testen giver også indblik i elevernes evne til at vurdere gyldigheden af en undersøgelse og elevernes evne til at perspektivere til deres omverden. 

Faglige områder i undersøgelse

Deltesten i undersøgelse afdækker elevernes færdigheder inden for:

  • Identificere og udvælge spørgsmål og metode
  • Analysere og vurdere data
  • Konkludere og perspektivere på baggrund af data

Modellering som central færdighed

Formålet med at teste i modellering i geografi er at give indsigt i elevers evne til at aflæse modeller samt analysere og koble en model til elementer eller geografi-fænomener. Testen giver også indblik i elevernes evne til at vurdere kvaliteten af en model og elevernes evne til at perspektivere til deres omverden.

Faglige områder i modellering

Deltesten i modellering afdækker elevernes færdigheder inden for:

  • Afkode og anvende modeller
  • Udvælge modeller
  • Vurdere modeller

Opgaveformat og opbygning

De frivillige færdighedstest er digitale og selvrettende.

Se eksempler på, hvordan opgaver i testene ser ud i demoopgaver (fnft.dk)


Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet