Færdighedstest i historie

Færdighedstesten i historie på 8. klassetrin fokuserer på brug af færdigheder i historie.

Brug af færdigheder i historie

Formålet med at teste i brug af færdigheder i historie er at give indsigt i elevers forståelse for historiske sammenhænge, evne til at identificere historiske problemstillinger og drage slutninger ud fra historiske kilder, samt evne til at vurdere historiebrug. 

Brug af færdigheder i historie handler om at kunne tænke historisk. At tænke historisk kommer til udtryk hos eleverne som færdigheder, når de fx genkender, identificerer, skelner, indplacerer, giver eksempler, afkoder, kæder sammen, redegør og vurderer i relation til et historiefagligt indhold. 

Faglige områder i historie

Testen i brug af færdigheder i historie afdækker elevernes færdigheder inden for:

  • Kronologi og sammenhæng
  • Historiebrug
  • Kildearbejde

Opgaveformat og opbygning

De frivillige færdighedstest er digitale og selvrettende.

Se eksempler på, hvordan opgaver i testene ser ud i demoopgaver (fnft.dk)


Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet